Solcelleanlæg (PV) er i praksis IT-systemer — solcellepanelernes DC-side er ikke jordet — og er derfor omfattet af de samme principper for isolationsovervågning som andre IT-systemer. Samtidig er anlæggene udsat for vejr, ældning og andre påvirkninger, der løbende kan forringe isolationen, hvilket gør kontinuerlig overvågning særligt værdifuld.

Hvad gør solcelleanlæg til en særlig udfordring?

Ud over den almindelige ældning, som al elektrisk installation oplever, er solcelleanlæg direkte udsat for vejrlig — sol, regn, temperaturudsving og fugt — hele deres levetid. Det øger risikoen for, at isolationen i kabler, paneler og komponenter forringes over tid, sammenlignet med en installation, der sidder beskyttet indendørs.

Hvad er konsekvensen af manglende overvågning?

Nogle solcelleanlæg har efterhånden en driftstid, hvor man ikke længere kan tage den sikre drift for givet. Ældre anlæg oplever ofte et mærkbart fald i ydeevne — eller i værste fald et decideret svigt af hele PV-installationen — hvis forringelser i isolationen ikke opdages i tide.

Hvad giver løbende isolationsovervågning?

Ved at måle og følge isolationsmodstanden over tid, i stedet for kun ved lejlighedsvise stikprøver, kan man opdage en gradvis forringelse, længe før den bliver kritisk — og sætte ind med afhjælpende foranstaltninger, før anlæggets ydeevne eller sikkerhed for alvor påvirkes.