Kort forklaring på de fagudtryk og forkortelser, du støder på i vores FAQ’er om IT-, TN- og TT-systemer — fra IMD og RCD til systemjording og fejl nr. 2.
Et system, der løbende justerer, hvor meget strøm den enkelte ladestander i en ladepark får tildelt, baseret på hvor meget effekt der reelt er til rådighed i installationen. Gør det muligt at oplade flere elbiler samtidig uden at overskride installationens kapacitet.
Den måde, hvorpå en elektrisk installations strømførende dele og udsatte dele er forbundet til jord. Driftsjordingen bestemmer, om installationen er et IT-, TN- eller TT-system, og har afgørende betydning for, hvordan fejlstrømme opfører sig, og hvilken beskyttelse der kræves.
Den europæiske standardserie for elektriske lavspændingsinstallationer, som Danmark har tilsluttet sig. Følges standarden, anses sikkerhedskravet i Elsikkerhedsloven og Installationsbekendtgørelsen automatisk for opfyldt.
Den overordnede danske lov om sikkerhed for elektriske anlæg og installationer. Fastsætter det grundlæggende krav om, at anlæg og installationer ikke må frembyde fare for personer, husdyr eller ejendom.
Den myndighed, der fra januar 2026 fører tilsyn med elsikkerhedsområdet i Danmark, efter at opgaven er overtaget fra Sikkerhedsstyrelsen.
Betegnelse for rækkefølgen af isolationsfejl i et IT-system. En “fejl nr. 1” er den første isolationsfejl, som ikke automatisk afbryder forsyningen. En “fejl nr. 2” er en efterfølgende, uafhængig fejl, som — hvis den opstår, før fejl nr. 1 er udbedret — kan føre til en reel kortslutning og automatisk afbrydelse. Jo hurtigere fejl nr. 1 opdages og udbedres, desto mindre er risikoen for, at fejl nr. 2 når at opstå.
Vedligeholdelse, der udføres for at forhindre fejl i at opstå — enten efter en fast tidsplan (periodisk) eller baseret på løbende overvågning af installationens tilstand (tilstandsbaseret).
En enhed, der “oversætter” mellem forskellige kommunikationsprotokoller og samler data fra flere enheder ét sted, så det kan tilgås af et overordnet system.
En strømforsyning til fx styre-, overvågnings- eller sikkerhedsfunktioner i en installation. Kan enten afhænge af hovedkredsen eller forsynes fra en uafhængig strømkilde, og skal opfylde kravene i DS/HD 60364-5-557.
Et system, hvor stjernepunktet er forbundet til jord gennem en høj modstand (se NGR). Begrænser jordfejlstrømmen, så driften kan opretholdes ved en første fejl — på samme måde som i et IT-system, men med en bevidst, defineret jordforbindelse i stedet for isolation.
Den del af standardserien HD 60364, der specifikt omhandler krav til solcelleanlæg (PV) til strømforsyning, herunder krav om isolationsovervågning.
Et system, der automatisk kan lokalisere, hvor i installationen en isolationsfejl er opstået, uden at driften skal afbrydes. Bruges typisk sammen med et IMD i IT-systemer.
Udstyr, der permanent overvåger isolationsmodstanden i et IT- eller HRG-system og udløser en alarm, hvis modstanden falder til under en fastsat grænseværdi (se Responsgrænse). Engelsk: Insulation Monitoring Device.
Den danske bekendtgørelse (BEK nr. 1082 af 2016), der udmønter Elsikkerhedslovens sikkerhedskrav i konkrete regler for udførelse og drift af elektriske installationer.
En systemjording, hvor alle strømførende dele er isoleret fra jord, eller kun forbundet til jord gennem en meget stor impedans. En enkelt isolationsfejl medfører derfor ikke automatisk afbrydelse af forsyningen.
En udbredt kommunikationsprotokol inden for industriel automation. Findes i to hovedvarianter: Modbus RTU (seriel forbindelse, fx RS-485) og Modbus TCP (over almindeligt Ethernet-netværk).
En funktion i en PV-inverter, der løbende justerer solcelleanlæggets elektriske arbejdspunkt, så det følger det optimale driftspunkt under de aktuelle lysforhold.
En letvægtsprotokol udviklet til IoT-applikationer, hvor udstyr med begrænset regnekraft og båndbredde skal sende data til et centralt sted via en publish/subscribe-model.
En fejlstrømsafbryder, hvor selve målingen af reststrøm og selve afbrydelsen er adskilt i to komponenter. Giver større fleksibilitet end en traditionel RCD, fx ved høje strømstyrker eller specielle installationer. Engelsk: Modular Residual Current Device.
En stjernepunktsmodstand, der bruges til at begrænse den maksimale jordfejlstrøm i et HRG-system.
Den leder i en installation, der forbinder udsatte dele til jord med det formål at beskytte personer mod elektrisk stød ved en fejl.
En kombineret nul- og beskyttelsesleder (Protective Earth + Neutral), som bruges i dele af et TN-C-system. Adskilles i separate N- og PE-ledere i TN-C-S og TN-S-systemer.
En tilbagevendende kontrol af, at en elektrisk installation fortsat er sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Ikke et direkte lovkrav i Danmark, men anbefalet af standarden DS/HD 60364-6.
Et anlæg, der omdanner sollys til elektrisk energi. Behandles i sikkerhedsmæssig henseende som et IT-system, da solcellepanelernes DC-side ikke er jordet.
Udstyr, der måler forskellen mellem strømmen ind og ud af en installation og afbryder automatisk, hvis der opstår en lækstrøm til jord over en fastsat grænse. Optræder også som RCCB, RCBO og RCM afhængigt af opbygning og funktion. Engelsk: Residual Current Device.
Ra er den grænseværdi for isolationsmodstand, som et IMD er indstillet til at reagere på. RF er selve den målte isolationsmodstand mellem systemet og jord, PE-forbindelsen eller et andet referencepunkt.
Fællesbetegnelse for den måde, en installations forhold til jord er indrettet på — dækker over IT-, TN- og TT-system samt varianter som HRG.
Vedligeholdelse, der bygger på løbende, permanent overvågning af en installations faktiske tilstand, i stedet for faste eftersynsintervaller.
En systemjording, hvor forsyningen er direkte forbundet til jord, og installationens udsatte dele er forbundet til samme jordpunkt via en beskyttelsesleder (PE). En isolationsfejl giver en høj fejlstrøm, der normalt udløser hurtig automatisk afbrydelse.
De tre varianter af TN-system, der adskiller sig ved, hvordan nul- og beskyttelsesleder er ført. TN-C bruger en kombineret PEN-leder gennem hele installationen. TN-S har adskilt N- og PE-leder hele vejen. TN-C-S bruger en PEN-leder frem til et bestemt punkt, hvorefter den opdeles i separate N- og PE-ledere.
En systemjording, hvor kun forsyningen er direkte forbundet til jord, mens installationens udsatte dele jordes via en lokal, uafhængig jordelektrode. Giver typisk lavere fejlstrømme end et TN-system, hvorfor beskyttelsen ofte er afhængig af RCD’er.
Strømme, der ikke løber via de tiltænkte L-, N- og PE-ledere, men søger alternative veje til jord. Kan forårsage korrosion på rør og ledende dele samt forstyrrelser i it- og kommunikationsudstyr. Forekommer typisk i jordede systemer (TN/TT), men ikke i et IT-system.
Kontrol af, at en elektrisk installation opfylder gældende krav, bestående af tre led: eftersyn, afprøvning og rapportering. Skal være gennemført, før installationen sættes i drift.
Ordforklaringer kan give overblik — men den konkrete løsning afhænger af installationen, anlægget og opgaven. Kontakt os, hvis I har brug for en faglig vurdering.