Elsikkerhedsloven er den overordnede danske lov om sikkerhed for elektriske anlæg og installationer. Dens kernebestemmelse er kravet om, at elektriske anlæg og installationer ikke må frembyde fare for personer, husdyr eller ejendom — og loven giver samtidig Erhvervsministeren hjemmel til at udstede mere detaljerede regler, som fx Installationsbekendtgørelsen.

Hvad dækker loven?

Loven gælder for elektriske anlæg og installationer, hvor spændingen eller strømstyrken er så høj, at der kan opstå fare (§ 1). Den dækker bredt:

• Elektriske anlæg — alle anlæg til produktion, transmission, distribution og lagring af elektrisk energi samt baneanlæg, både høj- og lavspænding, uden øvre spændingsgrænse (§ 2).
• Elektriske installationer — hele installationen fra anlægget frem til og med tilsluttet materiel og ledninger (§ 2, stk. 2), med visse undtagelser: installationer på skibe, mobile offshoreanlæg, i luftfartøjer, i køretøjer på jernbanenettet, samt i motorkøretøjer bortset fra ladestik til eldrevne biler.

Selve sikkerhedskravet

§ 3 er kernen i loven: “Elektriske anlæg og elektriske installationer skal være udført og drives på en sådan måde, at de ikke frembyder fare for personer, husdyr eller ejendom.” Alt andet i loven og de tilhørende bekendtgørelser udmønter dette ene krav.

Hvem er ansvarlig?

Ansvaret er delt mellem to led:

• § 9: Ejeren eller brugeren af et elektrisk anlæg er ansvarlig for, at det overholder reglerne og drives forsvarligt — herunder at fejl og mangler udbedres hurtigst muligt.
• § 10: Tilsvarende gælder for ejeren eller brugeren af en elektrisk installation.

Hvad sker der ved manglende overholdelse?

Loven giver Erhvervsstyrelsen en række beføjelser til kontrol og håndhævelse (uddybes i egen artikel), og forsætlig overtrædelse af § 3 kan straffes med bøde (§ 34). Forældelsesfristen for strafansvar er 10 år (§ 36).

Historik og gyldighed

Loven trådte oprindeligt i kraft 1. januar 2016 som lov nr. 525 af 29. april 2015. Den er sidenhen konsolideret flere gange og gælder i dag i sin seneste bekendtgjorte form som LBK nr. 57 af 19. januar 2026, med ændringer fra bl.a. lov nr. 799/2020, lov nr. 637/2024 og lov nr. 1769/2025.